Ridning

Få et fantastisk efterskoleår med Islandske Heste

Ridning som linjefag

Er du passioneret for ridning, eller vil du gerne blive bedre, så kan ridelinjen med islandske heste på Sjørringvold Efterskole være noget for dig. Heste og ridehal i 10 min. gå-afstand fra skolen.

På ridelinjen vil du udvikle dine ridefærdigheder, komme tættere på hestene med:

  • Indendørs 20x40 ridehal med fiberbund.

  • Udendørs 20x60 ridebane.

  • Tryg læring

  • Ridning i Nationalpark Thy og nærliggende skov-område.

  • Mulighed for stævnetræning

  • Du kan selv medbringe en hest eller låne en hest.

Vores undervisning omfatter både teori og praktisk træning med fokus på hestevelfærd og alsidig ridning.

Vi forventer et aktivt og engageret år med masser af læring og glæde ved ridningen.

Det er en fordel at du har redet før og selvstændigt kan håndtere og ride en islænder. Det indebærer at hente fra fold, sadle op, ride i naturen og på bane. Selvfølgelig skal du måske lære en ny hest og kende og det er en tillidssag, som du får hjælp til.

Inkluderet i prisen:

Medbringer egen hest:

  • Ophold

  • Wrap

  • Vitaminer

  • Linjefagstur

Lånehest:

  • Ophold

  • Wrap + ekstrafoder

  • Grundlæggende pleje af hest

  • Lån af udstyr

  • Linjefagstur

Vi tager på linjefagstur med egne heste i Nationalpark Thy. Det er en helt særlig og enestående oplevelse.

Kontakt skolen for pris på 96191119 eller kontoret@thy-ordblind.dk

Lille Efterskole i Nationalpark Thy med Ridelinje

Om underviser Maja Lindgaard

Maja Lindgaard, din underviser, har over 30 års erfaring med heste og er en højt kvalificeret rytter og unghestetræner.
Hun har tilredet og gangsat over 150 islandske heste og har mange års erfaring som konkurrencerytter.
Maja har et stort fokus på grundridning, alsidig træning og hestevelfærd, hvilket sikrer, at både hest og rytter udvikler sig sammen i et trygt og støttende miljø.
Med Maja som din underviser får du en unik chance for at lære fra en yderst erfaren og dygtig rytter og underviser.
Maja har 6 års erfaring som lærer på efterskole.

Lånehest eller egen hest

På Sjørringvold Efterskole har du mulighed for at låne en islandsk hest. Du får tildelt en hest, som bliver din gennem hele skoleåret, hvilket giver dig mulighed for at opbygge et stærkt bånd og udvikle dine ridefærdigheder. Der er merbetaling på linjen for lån af hest.

Krav hvis du selv medbringer din egen Hest
Hvis du vælger at medbringe din egen hest, skal den være sund, rask, vaccineret og i god foderstand. Hesten skal være omgængelig, kunne håndteres af ejer, have respekt for hegn, kunne deltage i skovture og kunne stå bundet.
Der er merbetaling på linjen for at medbringe egen hest, ring til skolen for pris på 96191119.

Andre linjefag

Er ridning ikke lige noget for dig, er der mange andre spændende ting at vælge imellem:

Ski, Kunst, Idrætscross, surf og Mountainbike

Vil du vide mere?

Er du interesseret i at høre mere om vores efterskole for ordblinde, faciliteter og linjefag?

Kontakt os på 96191119

Besøg

Sjørringvold Efterskole

 

Vorupørvej 60

7700 Thisted


Mandag–Fredag
08.00 - 15.00

tlf.
96191119

Mail: kontoret@thy-ordblind.dk